Vi er sprunget ind i det nye år, og om ikke så forfærdelig lang tid er det igen tid til at holde fest. Nemlig fastelavnsfest. Som selvfølgelig inkluderer fastelavnsris
Jeg er så heldig at være mor til et februarbarn, så når vi rammer d. 15. februar fylder lille Theo 2. Jeg har endnu ikke planlagt hvad vi gør med hans fødselsdag men snydes for et fastelavnsris skal han hvertfald ikke!
Herunder får i inspiration fra søde Renie der ejer kreamorskøkken.dk – Hun har lavet 4 ret så flotte ris. Ser med her.
Funky Fastelavnsris
Rigtig mange planteskoler og flere supermarkeder har bundter med farvede grene her op til fastelavn.
På dette ris har hun klippet den yderste top af alle grenene og så har børnene sat træperler på.
Flagrankerne & rosetterne har hun lavet således:
Festligt fastelavnsris
Dette ris er sjovt og meget nemt at lave.
Alt der kræves er fjer og en lille rulle smal tape. I Søstrene Grene købte hun en pose blandede fjer for 9 kr. og en pakke med 3 ruller smal tape for 7 kr.
De fine potteskjulere til tulipanerne er lavet af dåser og papir (købte en rulle papir med print for 2 kr. i Søstrene Grene) Se hvordan du griber det an her:
Yndigt fastelavnsris
Dette ris er lavet efter ønske fra hendes datter Camille.
Hun købte en pose blandede fjer i Søstrene grene for 9 kr. og en pose træperler for en 10´er.
Både Søstrene Grene og Tiger butikkerne har simpelthen så meget fint papir/ karton/ silkepapir til meget små penge.
Fjerpynten og pompom’erne er lavet således:
Klassisk fastelavnsris
Silkepapir, mønsterpapir og bånd er fundet til små penge i Søstrene Grene..
Her kan du se hvordan man folder de små “vandfald”:
Du kan finde alle Renie’s skabeloner på hendes hjemmeside kreamorskøkken.dk
Jeg ønsker jer en rigtig god fastelavnsfest, og hvis du mangler lidt mere inspiration så kig med løbende, for jeg har selvfølgelig mere i ærmet.
