Batman dåbsfest med masser af fede detaljer!

Når man arbejder som festplanlægger til dagligt, så kan man næsten ikke lade være med at tænke i temafester. Det er sjovt, anderledes og super fedt at se gæsternes reaktion på alle de tematiserede detaljer. Sådan har jeg det hvertfald selv, men min tidligere kollega Gitta kan nok også godt svare ja til overstående.

Gitta ville gerne holde en lidt utraditionelt barnedåb, både i forhold til tema og til tidspunkt på dagen. Allerede inden Felix blev født, vidste vi, at barnedåben skulle være en lørdag kl. 14. Det var deres ønske at gæsterne skulle kunne drikke et par glas vin eller øl mere, end hvad de ville have gjort hvis det var en søndag. De holdte selve festen i nogle ”cafe” lokaler i Frederiksberghallerne, hvor de købte alt mad og drikke.


Invitationer

Mht. tema, så valgte de Batman tema, da de gerne ville lave noget anderledes end det klassiske lyseblå. Da Gitta til dagligt arbejder som projektleder for eventbureauer, er forventningerne til deres arrangementer også noget høje. Allerede ved de håndlavede invitationer (som der er blevet brugt maaange timer på at lave :P) slog de temaet ret godt fast. De havde taget billeder af Felix iført batman kostume og sat ind i invitationen.

 


Batman Temafest

Lokalet var pyntet op i samme stil som invitationen. Sort og guld balloner og konfetti på bordene. Samme guld batman logo som på invitationen, sad på væggen med Felix fulde navn trykt på. Samtlige bordkort (bordkort er printet via lalalab) og samme skyline fra invitationen var sat på borplanen, menukortet, vejledning til fotobooth, velkomstskilt og kagen. Ved indgangen blev man taget imod af en fullsize batman figur og sort løber. Derudover var der følgende elementer:

  • Små goodiebag poser til børnene, med farveblyanter, catwomans kløer (bugles chips), batmands hjælpere (vampyrer vingummier), balloner og et batman sugerør.
  • Børnehjørne (Gotham statsfængsel) med udprintede batman tegninger, batman kapper og legetøj.
  • Fotobooth, med batman props og en lille tavle hvor man kunne skrive en hilsen til Felix, så billedes kunne sættes i en lille fotobog
  • En kurv med krammerhus med batman logo på, var fyldt med catwomans kløer.
  • Kagen havde de helt specifikke ønkser til, så de fik en i Gitta’s venindes netværk til at lave den.


Alt i alt var det en helt igennem fantastisk dag som bare gik alt for hurtigt. Alle gæster var vilde med temaet og taler stadig om det.!


Tilbage til Barnedåb

admin