De fede 90’er is – 4 lækre drinks enhver lejlighed

Jeg har hevet fat i noget så simpelt som is fra 90’erne og forvandlet dem til drinks. Eller rettere, jeg har ikke selv været den geniale opfinder, men jeg her hvertfald kreeret og mixet disse herunder.


Københavnerstang

Åhhh Københavnerstang. Min absolutte favorit is, og det var altid den jeg valgte når vi fik lommepenge, og måtte gå på tanken for at købe is. Da jeg så pludselig opdagede at man kunne lave den som drink, så var jeg solgt! Den smager himmelsk, og kræver ikke ret mange ingredienser. Win/Win. Opskriften følger herunder:

Du skal bruge: (opskrift er til én drink. Gang selv op)

3 cl. hvid rom
1,5 cl. Galliano
4,5 cl Ananasjuice (kan købes færdigt, men med garanti mere lækkert friskpresset)
1 tsk. rørsukker med friske vaniljekorn
Letpisket fløde og isterninger.

Sådan gør du

Mos vaniljekornene med rørsukkeret og put i en shaker. Tilsæt derefter Galliano og Ananasjuice og shake med rigeligt is i. Hæld det hele i dit favoritglas med masser af isterninger og top med den letpiskede flødeskum.


Champagnebrus

Champagebrus er egentlig mere min mands favorit, altså som is, men i drink version er den nu ret så lækker. Den er lige til, og hældes faktisk bare direkte i glasset. Så her behøver du ikke at være i besiddelse af en shaker. Opskriften kommer her.

Du skal bruge: (opskrift er til én drink. Gang selv op)

3 cl. Cuba Caramel
1 cl. roses lime
Top med grøn sodavand
Masser af is

Tip. Her kan du med fordel lave en chokoladekant på glasset eller servere lidt chokolade ved siden af. Så har du smagen af en ægte champagnebrus.

Sådan gør du

Kom isterninger i det ønskede glas og hæld først Cuba Caramel i, og derefter Roses Lime. Top herefter med grøn sodavand. Velbekomme.


Astronaut

Okay okay, udover københavnerstangen, så er jeg altså stadig ret vild med astronauten. Specielt med den frosne vingummi. Jeg ville altid helst have den røde, men endte altid med den gule. Så typisk.. Nå, men her bestemmer jeg heldigvis selv! Herunder får du opskriften på astronaut, som er mindst lige så god som isen!

Du skal bruge: (opskrift er til én drink. Gang selv op)

4 cl. gin
3 dl. Sprite (sodavand)
lidt rød sodavand
En smule friskpresset citronsaft
Knust is
En frossen vingummi (jep, alle mine er røde!)

Sådan gør du

Kom den knuste is i det ønskede glas og hæld først gin, sprite og citronsaft i og top herefter med rød sodavand. Til sidst putter du den frosne vingummibamse i, og serverer den for dine gæster. Glæd dig, den er virkelig god!


Filur

Endnu en is der vækker gode barndomsminder. Filuren, altså som drinks har jeg drukket masser af gange, for den er bare så nem at lave. Faktisk plejer jeg at servere den i mine store dispensere da den er god som drink over hele aftenen. Så kan mine gæster bare gå og tappe lidt, når de lige får lyst. Den smager også godt uden alkohol, men her kommer den nu med. Opskriften får du her.

Du skal bruge: (opskrift er til én drink. Gang selv op)

3 cl. Vodka
5 cl. Appelsinjuice
Rød sodavand
Isterninger

Sådan gør du

Lige som ved alle de andre drinks vælger du dit favoritglas og kommer isterninger i. Herefter kommer du vodka og juice i, og topper med den røde sodavand. And voila, så er der i den grad 90’er drinks!’


Og således sluttede mit 90’er indlæg med gode drinks til enhver lejlighed. Mine glas kan bl.a. for handles hos barlife.dk som ret tit har tilbud. Yay. Jeg kunne hvert fald ikke undvære mine <3

Tilbage til nytår

 

 

 


Indeholder affiliate

admin

Alkoholfri drinks til Nytårsfesten

Jeg har fundet 4 lækre opskrifter frem på Mocktails som du kan se herunder og printe ud hvis du skulle have brug for en vejledning på selve dagen. Udover alle de lækre opskrifter findes der også en masse saft, juice og lemonade som man sagtens kan købe et lille lager ind af – for det er lidt sjovere end vand, og så kan børnene også være med.

Mange af mine ingredienser er fra Mixmeister.dk som både forhandler kvalitetsspiritus, ingredienser til drinks og cocktails samt krystalglas, karafler og lign.

Ginger Colada

Jeg har muligvis fundet min nye favorit mocktail! Hvis du ikke har smagt den før, så er det bestemt på tide, og tro mig – du bliver afhængig!

Opskrift til 1 person

For at lave denne geniale mocktail skal du bruge 1 shaker, en morter, cocktailglas eller highball glas, sugerør samt følgende ingredienser

  • 1 cm frisk ingefær eller ingefær sirup
  • 4 cl. kokoscreme
  • 1 cl. limesaft
  • 10 cl. æblejuice
  • Isterninger

Fremgangsmåde

Skær ingefæren i små stykker og kom den direkte i din shaker. Tilsæt limesaften og muddle nu kraftigt, så saften fra ingefæren bliver frigjort. tilsæt nu isterninger, kokoscreme og æblejuice shake kraftigt. Stir det derefter over i dit glas og pynt evt. med en skive annanas eller kokos.


Virgin Strawberry daiquiri

Strawberry daiquiri smager FANTASTISK, og det aller bedste ved denne opskrift er at den smager lige godt hvad enten der er alkohol i eller ej. På min strawberry daiquiri har jeg valgt at drysse spiseligt guld glimmer udover da vores tema er guld og glimmer.

Syntes du at det bliver lige en tand for mystisk kan du blot pynte med et frisk jordbær på kanten evt. dyppet i pufsukker – for det er jo nytår!

Opskrift til 1 person

Inden du går i gang skal du være i besiddelse af en blender eller lign. samt glas  (gerne cocktailglas eller champagneglas) sugerør og følgende ingredienser:

Fremgangsmåde

Det bliver næsten ikke lettere! I blenderen med alle ingredienser og blend. Smag til om du syntes den er for sur eller sød, og tilføj enten mere sirup eller lime for at tilpasse smagen efter dit behov. Derefter pynter du din virgin daiquiri med enten et friskt jordbær, glimmer eller lign. og afslutningsvis et afkortet sugerør.


Summer Grace

Endnu en lækker mocktail til nytårsfesten som bestemt også skal smages. Selvom det lyder lidt underligt med agurker og ginger beer i en drink, så smager det himmelsk og det er skønt med noget anderledes en gang imellem.

Opskrift til 1 person

Inden du begynder skal du bruge et glas (mine er krystalglas fra Mixmeister.dk), en morter, en ske og et sugerør samt følgende ingredienser

  • 2-3 skiver agurk
  • 4-5 mynteblade
  • 2. cl hyldeblomstsaft
  • 6 cl. ginger beer

Fremgangsmåde

Kom agurk og hyldeblomstsaft i et glas og mas det godt sammen. kom mynte og is i glasset og top med ginger beer. Rør efter, så ingredienserne fordeles i glasset.


Virgin mojito

Ingen fest uden mojito’s! Og når man ikke kan få den med rom i, så må man lave den “Virgin style”!

Opskrift til 1 person

Inden du går i gang skal du bruge et glas, en morter, en ske, sugerør samt følgende ingredienser

  • 8-12 friske mynteblade
  • 2-3 skiver frisk lime
  • Knust is
  • 7Up

Fremgangsmåde

Mos mynte, rørsukker og lime direkte i glasset. Når saften er kommet ud i glasset, tilføjes den knuste is – cirka 4/5 dele fyldt glas og der toppes med 7Up.


Jeg håber i alle får en helt fantastisk nytårsaften, og hvis du afprøver en af drinksne så tag mig endelig på instagram @eventsbysam eller del billedet på min facebook væg og fortæl mig hvad du syntes – Du kan også bare smide en kommentar herunder, så ville jeg blive rigtig glad!

De bedste nytårshilsner Samanda

Tilbage til nytår

admin

Dåbsfest i pasteller og glimmer

Søde Heidi som ejer bloggen DenKreativeSky.dk har holdt den flotteste dåbsfest for sin datter Silke, og der er ikke sparet på glimmer, glitter, balloner, lyserød og SLIK! Herunder kan i se hendes veludførte og gennemtænkte dåbsfest samt de flotte invitationer som hun selv har lavet.

Invitationer til dåbsfest

Invitationerne har hun valgt at holde simple. Hun har selv sat selve kortet op i photoshop og printet dem i postkort størrelse på noget lækkert papir. Derefter har hun limet kortet fast midt på en doilie og foldet siderne ind mod midten og til sidst afsluttet ved at sætte bånd omkring og binde en lille sløjfe.

hjemmelavet invitation til barnedåb
hjemmelavet invitation til barnedåb

Bordopdækning, pynt og dekoration

Heidi har valgt langborde til dåbsfesten med hvide velour duge. Balloner er der heller ikke sparet på, så hele lokalet var prydet med de fineste hvide og lyserøde balloner fyldt med konfetti og helium. Helium kan bl.a. forhandles her, hvor jeg indtil videre har fundet det billigste 😀

dekoration til barnedåb i lyserød

I det lokale de valgte at holde dåbsfesten var der en billedvæg med nogle billeder som ikke passede ind til festen. Så for at gøre det mere hjemmeligt og pænt printede Heidi nogle billeder af Silke. Billederne satte hun fast udenpå rammerne med elefantsnot. En sød detalje som man sagtens kan benytte sig af selvom der ikke lige er en billedvæg i det lokale forsamlingshus.

dekoration til barnedåb i lyserød

Blomsterdekorationen bestod af gule nelliker og violette roser. Vasen havde hun pyntet med hvide doilier og lyserødt silkebånd. Bordet havde hun pyntet med små runde udklip af dåbsbarnet Silke, guld-glimmer papir, stadig holdt i de fine pastel nuancer.

bordpynt til barnedåb diy
bordpynt til barnedåb diy

Menuen

Da kirken først var kl. 14 valgte de kun at invitere til boller og kage. Desværre fik Heidi ikke taget et billede af ta´selv bordet, så i får lige lidt billeder fra dagen efter.
Menuen stod på boller med pålæg – muffins – kyskager – frugtspyd og slik, masser af slik.

mad til dåbsfestslikbuffet til barnedåb i lyserød


Jeg håber at Heidi’s dåbsfest for hendes datter Silke har inspireret dig til selv at give dig i kast med dåbsplanlægningen. Hvis du vil se mere fra Heidi kan du finde hende på http://www.denkreativesky.dk hvor du også kan spørge hende til råds hvis du har yderligere spørgsmål eller bare vil se mere til alle hendes kreative påfund.

Tilbage til barnedåb

 

 

 


Indeholder affiliates

admin

Nedtælling til nytår

Jeg har hevet fat i en amerikansk tradition til nytårsaftens aktiviteter – ja de kan altså et eller andet derovre, så hvorfor ikke hive nogle af alle de skønne idéer til Danmark? Jeg har de sidste 2 år lavet børnenes nytårsleg, som i alt sin enkelthed går ud på at de hver time indtil kl. 00.00 åbner en pose eller springer en ballon med det korrekte klokkeslæt. Hvis du vælger ballon legen kan du ligge en lille lap papir i ballonen inden du puster den op, med en ledetråd til hvor aktiviteten gemmer sig.

Jeg har valgt at legen starter kl. 18.00 til Dronningens nytårstale, for hvem gider egentlig at se det når man kan lege i stedet og have det sjovt? Alt det jeg har i poserne/ballonerne er noget jeg enten har downloadet og printet eller har haft liggende herhjemme. Så en god idé ville være at eje en printer, og hvis dette ikke er tilfældet, så findes der rigtig mange andre små ting man kan komme i – det er bare om at være kreativ.

Husk endelig at de ting jeg har i poserne blot er mit forslag, du kan sagtens bytte rundt på det hele og komme andre mere alders svarende ting i.

Print af urskiver

Du kan printe urskiver via hjemmesiden http://www.hoosierhomemade.com lige under andet billede et stykke nede på siden eller du kan vælge at lave dine egne. 🙂 God fornøjelse

 

Kl. 18.00 – Lav din egen nytårshat

I posen kl. 18.00 har jeg lagt nogle skabeloner så børnene selv kan designe deres egen nytårshat samt nogle farveblyanter, glimmer, stjerner, lim (tape ville også være perfekt) & elastiksnor. Så kan de udfolde deres kreative evner imens vi andre ser Dronningens Nytårstale og spiser os mætte i tapas 😀

De fine ark kan du downloade via hjemmesiden http://www.totschooling.net på dette link.

Kl. 19.00 – Balloner, serpentiner & truthorn

I posen kl. 19.00 får børnene deres eget lille nytårskit med div. truthorn, balloner, serpentiner, knallerter og konfetti. Så kan de få lov til at pynte de få kvadratmeter som jeg endnu ikke har overdænget med konfetti og holde truthornskonkurrence eller hvad de nu lige har fantasi til.

Her kan du bare tage lidt af den allerede indkøbte pynt og putte i små poser.

Kl. 20.00 – slikposer & tegnefilm

Selvfølgelig skal børnene have nytårsaftens guf (der findes også sunde alternativer) så de kan slå sig ned i sofaen og tage en lille slapper til en film. Pigerne herhjemme er som de fleste andre piger VILDE med frk. Elsa & Anna så selvfølgelig sætter vi FROST på, på Netflix. Så er de aktiveret den næste time til halvanden i mens vi voksne tager en omgang Cranium.

Kl. 21.00 – Nytårsbanko

Endnu engang har jeg været på pinterest og fundet dette nytårsbanko som kan downloades ganske gratis via hjemmesiden http://www.kristendukephotography.com. Download linket finder du lige under 1. billede et stykke nede på siden.

Det skal bare klippes ud og så er det klart. I posen til børnene har jeg også lagt nogle farveblyanter som de kan bruge til at krydse af med.

Kl. 22.00 – Tidskapsel

Denne var et kæmpe hit! Og endnu sjovere bliver det om et år eller 10 når den må åbnes, og i kan tænke tilbage på hvordan det var for et helt år eller flere siden. Meget er med garanti sket! Jeg huske nogle af svarene fra Zoey sidste år, men jeg glæder mig virkelig til at hive dem frem om nogle år. Jeg husker at de også lagde slik ned i æsken, mon det stadig kan spises om nogle år?

Det hele har jeg fundet inspiration til via Pinterest og selv sat op efterfølgende. Du kan printe mine tidskapsel ark gratis her

Tidskapsel 2018 (313 downloads)
Tidskapsel - Mine Yndlingsting (354 downloads)

Kl. 23.00 – Klistermærkebøger

Kl. 23.00 har jeg blot lagt nogle klistremærkebøger til børnene, og det står dig frit for selv at bestemme hvad der skal være til jeres børn. Hvis der er mange kan du med fordel købe et spil de kan spille sammen for at fordrive den sidste time inden klokken slår tolv.

Kl. 24.00 – Godt nytår

Kl. 24.00 står vi klar med champagnen og kransekagen. Til børnene er der alkoholfrie drinks. Jeg har desværre ikke noget billede af denne poses indhold men den er fyldt op med en masse konfetti og beskyttelsesbriller, for så er vi klar til at skyde nytåret ind.


Jeg ønsker jer alle et helt fantastisk nytår og vil elske at se jeres nytårs countdown’s. Du kan bruge hashtagget #nytårscountdown

Følger du egentlig med på instagram eller facebook? hvis ikke, så kom endelig ind forbi og få besked når der kommer nye fest idéer!

NytårTilbage til nytår

admin

Starten på nogte nyt – pigen med konfetti

En ny start… Tilsat konfetti

Dette må nok være mit første personlige indlæg, som egentlig ikke har noget med fester at gøre.

Jeg har lige siden jeg startede eventsbysam.dk op, manglet et sted hvor jeg også kan vise hvad jeg ellers laver. Hvad jeg omgiver mig med af andre projekter i min hverdag. Jeg vil gerne vise jer at mit liv altså langt fra er temafødselsdage og nytårs planlægning.

For jeg er nemlig igang med totalrenovering af et gammelt 60’er hus og så er jeg VILD med at indrette børneværelser sammen med min mand der bygger børnesenge.

Ny hjemmeside

Jeg har valgt at starte på en frisk, rykke min blog til et andet sted og hedde noget nyt som er meget mere mig. Jeg vil gerne have rodet ud i alle de gamle indlæg og har nu fået sat et nyt design op, som er meget nemmere at navigere rundt i. Det kommer ikke til at ændre noget for dig som læser, udover at det vil være lidt lettere at finde rundt her på siden.

Og så selvfølgelig det at jeg har fået mig et nyt navn. Wauw, TheGirlWithConfetti.dk – lidt langt men det skal nok blive nemmere med tiden.

Jeg glæder mig til at vise jer endnu mere fra vores hverdag her i 2018. Samtidig med at jeg garanteret vil spamme jer med festinspiration.

Bryllupsplaner

Nu vi er ved 2018. Kan i gætte hvem der skal giftes? MIG! Endelig skal jeg giftes, et bryllup jeg har ventet 5 år på indtil videre, da der lige kom børn og huse ind fra sidelinjen. Så mon ikke 2018 også kommer til at handle lidt op bryllups planlægning? Jeg glæder mig hvertfald til at tage jer med bagom planlægningen, og i er så velkommen med gode råd eller andet, som alle kommende brude burde vide!

Jeg vil hvertfald, et par dage før vi rammer d. 31. december, ønske jer rigtig glædeligt nytår, husk brillerne og pas på jer selv derude!

Godt nytår fra os til jer

 

admin

Temafest til nytår – Great Gatsby

Vi fejrede nytår i ægte 20’er stil med frynse kjoler, fjer, handsker, cigarer, seler, hatte og masser af pynt. Festen kan nemt kopieres hvis du står og mangler et tema til din runde fødselsdag. Så lad dig endelig inspirere, også selvom det ikke er nytår ✌🏻🎊

 

Udklædning til nytår

Ingen nytår eller temafest uden det helt rigtige outfit! Vi havde i dagens anledning klædt os på i ægte Charleston-stil, jeg i fin kjole med frynser, handsker, fjerboa, hårpynt med palietter og fjer samt lange perlekæder og min mand i hvid skjorte, seler, butterfly og hvid hat. lige som det meste af mit pynt er det hele shoppet hos Temashop.dk 👌🏻

Jeg var selvfølgelig ude i sidste øjeblik da jeg havde glemt alt om vores tema fordi julen jo også skulle fejres med manér. Men der gik under 24 timer fra jeg trykkede “køb” til varerne var leveret! 👈🏻 Det er virkelig service, og jeg kan i den grad anbefale jer at kigge forbi deres shop, der er mange lækre sager!

Photobooth til nytår

Alle burde lave en photobooth til deres fest! Det er så skægt, og vi fik mange timer til at gå med sjove gruppe billeder og selfies.

Jeg har brugt:

  • 2xDørgardin fra Temashop
  • Et lille bord
  • Et skilt som jeg har hentet på pinterest samt en gammel ramme.
  • Photobooth props – jeg har selv lavet mine, men de kan også sagtens købes til en rimelig pris i fx. Føtex eller Tigeren.
  • En selfistang

Mere skal der ikke til. En god idé vil dog være lige at sørge for at der er nok ledig plads på din telefon inden aftenens mange billeder. Jeg løb tør for plads midt på aftenen, og så måtte jeg igang med at slette apps og videoer 😅

Bordopdækning til nytår

Bordet er selvfølgelig ingen undtagelse, det skal pyntes, så det lever op til temaet. Ellers er det en lidt tam temafest.

Så den har fået gas, sådan virkelig gas. Krystalglas, guld bestik, perlekæder, dollar konfetti, spiraler ned fra loftet, pengesedler, cigarer og alt hvad der ellers hørte til i 20’erne.

Fjer, cigaret holdere, spiralerne fra loftet, cigarer, konfetti og perlekæder er fra Temashop.dk

Mine pap tallerkener og serviet ringe er fra Tiger’en, bestikket er fra Søstrene Grenes og resten er mit alm. service

20’er inspireret bar

Min elskede cocktail vogn er endelig kommet i brug, og jeg fik mixet masser af cocktails den aften. Hvis du ikke selv har sådan en kan du nemt få samme effekt med et lille bord, pyntet med sugerør, rørepinde, shaker, flotte cocktail glas og andre flotte ting. Så kan dine gæster nemt selv mixe. Jeg har hængt den fineste guirlande op bagved baren i samme farvetema som resten af festen. Denne har jeg shoppet hos festissimo.dk og de har så mange fine guirlander med kvaster til enhver lejlighed.

Aktiviteter for de små – Nytårscountdown

Præcis lige som sidste år skulle børnene have nogle aktiviteter til at slå tiden igen med. Det er jo ret svært at fordrive ventetiden, helt til kl. 00.00.

Så for at gøre aftenen lidt mere spændende, og for at få timerne til at gå lidt hurtigere havde jeg forberedt denne nytårs countdown til alle børnene.

Sidste år lavede jeg en masse poser med aktiviteter i, som du kan se her.

I år ville jeg derfor gerne gøre det lidt anderledes og valgte istedet at putte en masse glimmer og konfetti ind i ballonerne sammen med en lap papir hvor der stod klokkeslæt, og et punkt i huset hvor de skulle lede efter deres aktivitet.

Det fungerede så godt og pigerne elskede legen. Og holdt oven i købet øje med klokken løbende. Så fik de vidst også lært lidt om tid.

Her er nogle af aktiviteterne:

Tidskapsel

Banko

Lav-selv nytårshatte


Det var nytårsaften i 2017, og jeg håber da på at denne nytårsaftens bliver lige så amazing som sidste års fest.

Kig med i kategorien Nytår, hvor du finder downloads til fx.nytårscountdown, menu og cocktail-kort og drinksopskrifter til børn, voksne og de der møg gode uden alkohol!

Nytår
Tilbage til Nytår

admin

Børnedrinks – Nytår

Nytårsdrinks til børnene

Nytårsaften er årets sidste fest, så selvfølgelig skal børnenes aften være mindst lige så festlig som vores. Jeg husker selv nytårsaften ret tydelig fra min barndom, og jeg elskede når min mor havde gjort det hele ekstra festligt med farverige drinks fyldt med sugerør, glimmer og parasoller.

Min Zoey er nu 5 år, og er helt med på at vi skal feste nytårsaften og har nøje udvalgt tøj, neglelak og glimmerspray til håret. Så for at gøre hendes aften ekstra speciel, lige som min mor også gjorde for mig, så har jeg besluttet at børnene til festen også skal have drinks- lige som os voksne. Dog uden alkohol!

90’er hittet filur

Selv den dag i dag elsker jeg filur, så selvfølgelig skal den om bord i børnenes drinksmenu. Den kan laves på 2 måder til børnene. Den ene version er med sodavand, og den anden er med grenadine. Zoey kan ikke fx ikke li sodavand, hvilket mange andre børn på hendes alder heller ikke kan. Og derfor skal de ikke snydes.

Du skal bruge:
Glas, sugerør, pynt & evt. en skive appelsin
Grenadine/Rød sodavand
Appelsinjuice

Sådan gør du:
Fyld glasset 2/3 del op med appelsinjuice og op med rød sodavand. Bruger du grenadine så fyld lidt mere juice i og top op med grenadine.

Banana Colada

Jeg elsker Pina Colada, og derfor skal pigerne have deres helt egen børneversion nytårsaften. De smager MEGA LÆKKERT! (Hvis du ikke selv drikker alkohol så kan du med fordel drikke denne, eller se nogle andre alternativer her).

Du skal bruge:
Glas, sugerør, pynt & evt. en skive ananas eller kokos
2 bananer skåret i halve (gerne frosne)
10 cl. ananas juice
4 cl. kokoscreme/mælk
isterninger

Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne i en blender og hæld det hele over på glas og pynt med frugt. Så er det klar til servering. Du kan også komme lidt Blå curcacao sirup i, så deres drink bliver blå. Det ser så flot ud!

 

Frugt slush-ice

Det skal du bruge:
Glas, sugerør, pynt og frugt
Favoritjuice (her er det appelsin)
Valgfri frugtfarve

Sådan gør du:
Kom frugtjuice og farve en plast bøtte og kom det i fryseren. Lad det fryse lidt så det danner is på toppen og ned af siderne. Når det er klart tages det ud og røres rundt. Derefter hældes det op i et glas og pyntes. Så er det klart til servering.

Tip til servering

Pynt gerne glassene med en kant af krymmel, farvet sukker, spiseligt glimmer, puf sukker etc.
Dyp glassene i pastoriseret æggehvide og derefter i det ønskede pynt. Jeg er specielt vild med puf sukker, og gerne toppet med candyfloss eller andet sjovt. Jo mere mystisk jo bedre! Børnene vil med garanti elske det!

Andre opskrifter til børn:

Labre Larver

Hvis dine børn er vilde med slik, og ovenikøbet labre larver, så er denne drink en sikker vinder. Den smager lige som labre larver – Zoey’s helt store favorit.

Du skal bruge:
Glas, sugerør, pynt – gerne labre larver sat på et grillspyd
10 cl. Cola
2 cl. Solbærsirup (alternativ 2 cl solbærsaft)
2 cl. Karamelsirup

Sådan gør du:
Kom lidt isterninger i glasset og hæld solbær og karamel sirup i og top op med colaen.

Isbjørn

Du skal bruge:
Glas, sugerør og pynt
15 cl sprite
2-3 cl Blå mornin sirup eller en anden blå sirup uden alkohol.

Sådan gør du:
Pynt med blå sukkerkant. Kom derefter lidt isterninger i glasset og hæld ingredienserne i.


Der var lidt at gå i krig med. Du kan også lave nogle lidt mere avancerede til både børn og voksne. Følg med de kommende dage hvor der kommer masser af lækre opskrifter, både med og uden alkohol.

Rigtig glædeligt nytår til jer herfra. Følg endelig med på både Facebook og Instagram, hvor der ugentligt bliver opdateret med inspiration til festlige højtider, børnefødselsdage, temafester, barnedåb og alt muligt andet nem d.i.y.

De aller festligeste nytårshilsner fra Samanda

NytårTilbage til Nytår

admin

Inspiration til drengedåb og candybar

Line Harbo’s helt vildt gennemførte og smukke dåb for hendes søn Lukas kan du se herunder. Der er hvert fald ikke sparet på fine detaljer, og en candybar med lækre kager.

Jeg følger Line på instagram og blev med det samme forelsket i alle billederne fra den smukke fest. Heldigvis indvilligede hun i at vise dåben frem her på siden til inspiration for alle jer der er ved at planlægge dåb i nær fremtid.

 

Let’s start with the invitations…

Line har printet Lukas invitationer samt ønskeseddel på genbrugskarton, hvilket sagtens kan kommes i printeren. Forrest har hun sammensat 4 billeder af sønnen via en app på sin telefon og derefter fået dem fremkaldt hos fotohandleren. Alle 3 “kort” er sat sammen med sejlgarn og blondebånd fra Søstrene Grene.

invitationer til barnedåb
invitationer til barnedåb

Fest, pynt og smukke detaljer…

Line havde valgt at holde dåben i det lokale forsamlingshus og havde pyntet hele lokalet op med balloner og flagranker i de fineste blå, hvide og turkise nuancer.

Pyntet festlokale med balloner og vimpler

Pyntet festlokale med balloner og vimpler
 Pyntet festlokale med blonder

Bordopdækning

På bordene havde hun valgt hvide duge og ned igennem havde hun pyntet med små runde pap-udklip i de samme farvenuancer som pynten i resten af lokalet. Blandt alle de fine udklip stod der lysestager med stearinlys samt vaser som hendes veninde Helene har lavet af gamle syltetøjsglas med små bundter af forskellige blomster buketter.

bordet til barnedåben i fine blå farver

bordet til barnedåben i fine blå farver
bordpynt til barnedåb

Servietter

Servietterne havde hun selv foldet som blomster. Jeg vil lige tilføje at det godt kan tage lidt (langt) tid at folde så mange servietter. Jeg nåede selv kun at folde 20 da min datter skulle døbes og så løb jeg tør for tid. Til sidst måtte jeg finde et nemmere alternativ. Men hvis du har en god veninde som vil hjælpe, eller begynder et par uger i forvejen, er det bare at gå i krig. For de er virkelig flotte og gennemførte.

servietter fildet som roser

Bordkort

I stedet for de traditionelle bordkort havde Line lavet nogle små fine “goodie bags” til gæsterne. De var med navn på og et lille billede af Lukas. Den lille cellofanpose er fra Frellesen Chokolade til 1 kr. pr. pose og slikket er fra hhv. Søstrene Grene og Sliktrolden i Randers.

Kortet med navn og billedet er derefter sat fast til posen med samme sejlgarn og blondebånd. Som der er brugt til invitationerne.

bordkort med billede til barnedåb

Menu & Candybar

Maden til dåben blev et pølse- pålægsbord med hjemmebagt brød til. Dejlig nemt og overskueligt og kræver ikke flere timer i køkkenet inden.

Candybar

Line havde samtidig valgt at opsætte en Candybar, eller slikbuffet som man ville kalde det på dansk. Der et ret nyt fænomen i Danmark og er hentet fra USA hvor man ikke ser en fest uden det helt store og overdådige kagebord. Med slik i alverdens afskygninger. Forskellen er dog at i vi i Danmark (syntes jeg selv) er meget bedre til at holde det på et helt normalt og stilfuldt plan. Hvilket Line er lykkedes ret godt med!

Slikket er holdt i blå og hvide nuancer, de blå og hvide kys er fra Kvickly. Bægrene på cupcake stativet er fra Miss Etolié og deri har Line puttet chips og popcorn.

Som kronen på værket har Lines veninde Helene lavet de flotte og meget enkle kager. candybar til dreng barnedåbcandybar til dreng barnedåbdåbskage til barnedåb


Jeg håber at Lines dåbsfest for hendes søn Lukas har inspireret dig til selv at give dig i kast med dåbsplanlægningen. Hvis du vil se endnu flere flotte billeder fra festen kan du finde hende på instagram @LineHarbo. Hvor du også kan spørge hende til råds hvis du har yderligere spørgsmål eller bare vil se mere til alle hendes kreative påfund.

Tilbage til barnedåb

admin

Barnedåb om sommeren – Isbuffet og havefest

Skal du holde barnedåb om sommeren, så kan du her få tips og tricks til den helt perfekte sommer dåb med den lækreste isbuffet.

lemonade i dispensere
sommer dåb

Denne barnedåb holdt jeg da min søn Theodor skulle have sit navn i sommeren 2016. Theodor er mit andet- og sidste barn, så jeg havde allerede fra starten besluttet mig for at gå all-in. Temaet skulle være luftballoner og havefest, med hjemmelavet lemonade, isbuffet, syltetøjsglas med blomster i og masser af lækre sommerdetaljer hist og her.  For at gøre det hele lidt anderledes og mere køns neutralt var alle farver velkomne. både blå, grøn, pink og lyserød spillede vigtige roller på alt det grafiske.

 

Invitation til sommer barnedåb

Når jeg laver invitationer gør jeg et stort arbejde ud af at designe invitationerne så de afspejler temaet. Det tager af og til lidt ekstra tid, men resultatet er oftest ret godt! Gæsterne der modtager disse bliver oftest glade for en en invitation der er gjort lidt ud af.  Jeg har sat mine invitationer op i word og printet på noget tykt kvalitets papir fra Panduro Hobby. Du kan også sagtens få dem lavet ude i byen. Dette er selvfølgelig lidt dyrere, men det sparer dig også for tid.

invitation til barnedåb luftballon

 

Helium balloner og syltetøjsglas

Hele haven var forvandlet på dagen. Der stod selvfølgelig havemøbler rund om i haven så gæsterne kunne sætte sig der for at spise, men rundtom på græsset havde jeg lagt tæpper og puder ud så alle kunne samle sig med mad og drikke – og ikke skulle være bekymrede for om børnene spildte.

På bordene havde jeg syltetøjsglas med nelliker og brudeslør og en meget smuk (men endnu ukendt) blomst i dyb blå. Derudover havde jeg tændt lys rundtom i glassene. Selvom det er sommer, og der er masser af sollys, så skaber stearinlys altså bare lidt mere hygge.

sommer barnedåbblomster i syltetøjsglasIndendørs stod buffeten og gavebordet, så der var der mulighed for at pynte op med balloner fyldt med helium. Børnene havde selvfølgelig en fest med disse, og mændende endte da også med lige at skulle suge lidt helium. Typisk..!

blå balloner med helium

Mini smørrebrød, hjemmelavet lemonade & kold hyldeblomst saft

Mini smørrebrød er til dato det lækreste smørebrød jeg nogensinde har smagt! Jeg bestilte mine fra Danishminies.dk som også var så søde at bringe det hele ud lige inden vi skulle spise. De smagte så godt, og var meget nemme at tage med sig rundt. Dette var anden gang jeg arrangerede barnedåb, og jeg har lært at det bedste er at bestille maden ude. Det er både tidsbesparende og du slipper for en masse stress i køkkenet i dagene op til, og kan meget nemmere slappe af og hygge dig på dagen med dine gæster.

Til børnene havde jeg dog et par dage i forvejen lavet pizzasnegle, pølsehorn og mini frikadeller. De fik også serveret grøntsags stænger med hjemmerørt dip.

mini smørrebrød

mini smørrebrød

mini smørrebrød 
Udendørs havde jeg stillet en lille bar op med 2 dispensere fyldt med kølig hyldeblomstsaft og hjemmelavet lemonade. Der var også kold hvidvin samt en trillebør fyldt med læskedrikke og øl til de tørstige. Jeg har efterhånden fået opbygget et lille lager, så glassene var fine syltetøjsglas med låg på så bier og fluer ikke fløj ned i glasset. Ret smart! De har kostet 15 kr. stykket i Inspiration.lemonade bar

lemonadebar barnedåb
lemonade bar til barnedåb

Jordens lækreste isbuffet med 10 forskellige slags topping.

Kronen på værket og jordens bedste dessert på en varm sommerdag. Vafler og is havde jeg indkøbt hos hjemis. Nogle af isvaflerne havde jeg dyppet i smeltet chokolade og drysset med frysetørret hindbær. Udover isvafler havde jeg købt små bæger og skeer i Søstrende Grene.

Af toppings kunne gæsterne bare tage for sig af cookies, flødeboller, frisk frugt, knust Oreo mv. Hvis du selv skal lave sådan en isbar, så valg bare alt dit favorit slik. Alt kan bruges! Jeg tror hvertfald Zoey på 3 fik godt med vingummi bamser, skumfiduser og chokoladesauce på sine 2 (sandheden: 5) is..

is buffet med isvaflerisbuffet med toppingisbuffet med toppingisbuffet med topping

Kaffe & Lagkage

Selvfølgelig hører kaffe sig til. En anderledes måde at servere det på, som oven i købet ser ret så flot ud, er at servere det i fine engangs kopper med låg. Jeg havde hældt op på forhånd så de nemt kunne smutte ind og gribe en kop og nappe et stykke lagkage i en lille mundfuld. Oftest laver jeg alt for meget kage og få købt way to mutch slik, men min erfaring har lært mig at lidt er godt. Gæsterne orker næsten ikke at stoppe mere i sig efter sådan en dag. Bare lige et lille råd herfra.

tag selv kaffe barnedåbmini lagkage med hindbær


Og således sluttede Theos helt fænomenale barnedåb, på årets varmeste dag uden at jeg blev stresset! En dåb jeg vil tænke tilbage på, og mindes som en af de bedste dage til dato. Jeg håber at i er blevet inspireret til selv at give her i kast med sådan en fest, som “just for the record” ikke har kostet mig en formue! Og jeg kan virkelig anbefale en isbuffet istedet for dåbskage! Det var fabelagtigt.

Skriv gerne i kommentarfeltet hvis du har spørgsmål eller send mig en mail hvis jeg skal hjælpe dig med skilte, invitationer eller andet.

Tilbage til barnedåb

admin

Barnedåb: Sådan laver du det flotteste kagebord

kagebuffet til barnedåb

Skal du holde barnedåb, konfirmation eller fødselsdag, så lad dig endelig inspirere af dette smukke kagebord.

Både kageborde og slikbuffeter til barnedåb er blevet aldeles populære de senere år. Specielt når barnedåben eller 1 års fødselsdagen står for døren. Sine Nørbo som dagligt skriver på Cupcakesbysine.dk kommer her med hendes bud på den populære buffet, og tro mig, hun ved hvad hun taler om.

Smukke cupcakes, lækre hjemmelavede flødeboller og masser af skåle med slik, i blå og hvide nuancer.

Sine havde forberedt sig i mange måneder op til. Det er ikke helt nemt at planlægge dåb når man har høje forventninger og planer i hovedet. Så for lige at gøre det lidt mere besværligt var alt det farvekombinerede slik til buffeten ikke lige til at få fat på i Danmark. Derfor efter mange ugers søgen fandt hun det hele over en tysk side Sweets-online.com som næsten har alt slags slik. Så skønt med sådanne tip’s!

Udover alt slikken havde Sine selv lavet de fineste mini cupcakes med smag af chokolade og mini donuts med vanilje smag, pyntet med masser af krymmel og glimmer. Der var også 2 forskellige slags hjemmelavede mini flødeboller med hh.v. blåbær og vanilje smag med kransekagebund. For at fuldende hele kage- og slikbuffeten havde hun lige bikset nogle hjemmelavede skumfiduser og marengskys sammen. Det er altså overskud.
Kagebord til barnedåb

Inspiration til barnedåb – Borddækning og pynt

Til Olivers barnedåb var der inviteret rigtig mange gæster, så Sine havde brug for at det var nemt og overskueligt at dække op til. Beslutningen faldt derfor hurtigt på pap tallerkener og træbestik. Træbestikket fra Søstrene Grene og en lille blå serviet blev lagt i en fin bestikholder fra Delight Department med sølv prikker og skrift.

Farverne skulle selvfølgelig gå igen fra kage- og slikbuffeten så det hele blev holdt i hvid, sølv og blå. Perfekt til barnedåb. Bordene var dækket med hvide papirsduge og blev pyntet med konfetti i de lækreste blå og sølv nuancer. Der lå også billeder af dagens hovedperson, Oliver, på bordene, som Sine havde fået lavet hos Pixum. De lå som en slags takkekort, og folk kunne nuppe et med hjem hvis de ønskede.

Blomsterne endte med at blive de smukke blå perlehyacinter som blev sat i tomatdåser med små flag i som pynt. Ret så genialt, virkelig billigt og det giver sådan et råt udtryk.


Mange tak til fantastisk dygtige Sine for at ville dele sit barnedåb med alle os! Hvis du er nysgerrig på hvem hende Cupcake Sine egentlig er så slå vejen forbi hendes blog Cupcakesbysine.dk og smid endelig en kommentar herunder. Så bliver vi så glade.

Tilbage til barnedåb

 

admin