Nytårsdrinks til børnene
Nytårsaften er årets sidste fest, så selvfølgelig skal børnenes aften være mindst lige så festlig som vores. Jeg husker selv nytårsaften ret tydelig fra min barndom, og jeg elskede når min mor havde gjort det hele ekstra festligt med farverige drinks fyldt med sugerør, glimmer og parasoller.
Min Zoey er nu 5 år, og er helt med på at vi skal feste nytårsaften og har nøje udvalgt tøj, neglelak og glimmerspray til håret. Så for at gøre hendes aften ekstra speciel, lige som min mor også gjorde for mig, så har jeg besluttet at børnene til festen også skal have drinks- lige som os voksne. Dog uden alkohol!
90’er hittet filur
Selv den dag i dag elsker jeg filur, så selvfølgelig skal den om bord i børnenes drinksmenu. Den kan laves på 2 måder til børnene. Den ene version er med sodavand, og den anden er med grenadine. Zoey kan ikke fx ikke li sodavand, hvilket mange andre børn på hendes alder heller ikke kan. Og derfor skal de ikke snydes.
Du skal bruge:
Glas, sugerør, pynt & evt. en skive appelsin
Grenadine/Rød sodavand
Appelsinjuice
Sådan gør du:
Fyld glasset 2/3 del op med appelsinjuice og op med rød sodavand. Bruger du grenadine så fyld lidt mere juice i og top op med grenadine.
Banana Colada
Jeg elsker Pina Colada, og derfor skal pigerne have deres helt egen børneversion nytårsaften. De smager MEGA LÆKKERT! (Hvis du ikke selv drikker alkohol så kan du med fordel drikke denne, eller se nogle andre alternativer her).
Du skal bruge:
Glas, sugerør, pynt & evt. en skive ananas eller kokos
2 bananer skåret i halve (gerne frosne)
10 cl. ananas juice
4 cl. kokoscreme/mælk
isterninger
Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne i en blender og hæld det hele over på glas og pynt med frugt. Så er det klar til servering. Du kan også komme lidt Blå curcacao sirup i, så deres drink bliver blå. Det ser så flot ud!
Frugt slush-ice
Det skal du bruge:
Glas, sugerør, pynt og frugt
Favoritjuice (her er det appelsin)
Valgfri frugtfarve
Sådan gør du:
Kom frugtjuice og farve en plast bøtte og kom det i fryseren. Lad det fryse lidt så det danner is på toppen og ned af siderne. Når det er klart tages det ud og røres rundt. Derefter hældes det op i et glas og pyntes. Så er det klart til servering.
Tip til servering
Pynt gerne glassene med en kant af krymmel, farvet sukker, spiseligt glimmer, puf sukker etc.
Dyp glassene i pastoriseret æggehvide og derefter i det ønskede pynt. Jeg er specielt vild med puf sukker, og gerne toppet med candyfloss eller andet sjovt. Jo mere mystisk jo bedre! Børnene vil med garanti elske det!


Andre opskrifter til børn:
Labre Larver
Hvis dine børn er vilde med slik, og ovenikøbet labre larver, så er denne drink en sikker vinder. Den smager lige som labre larver – Zoey’s helt store favorit.
Du skal bruge:
Glas, sugerør, pynt – gerne labre larver sat på et grillspyd
10 cl. Cola
2 cl. Solbærsirup (alternativ 2 cl solbærsaft)
2 cl. Karamelsirup
Sådan gør du:
Kom lidt isterninger i glasset og hæld solbær og karamel sirup i og top op med colaen.
Isbjørn
Du skal bruge:
Glas, sugerør og pynt
15 cl sprite
2-3 cl Blå mornin sirup eller en anden blå sirup uden alkohol.
Sådan gør du:
Pynt med blå sukkerkant. Kom derefter lidt isterninger i glasset og hæld ingredienserne i.
Der var lidt at gå i krig med. Du kan også lave nogle lidt mere avancerede til både børn og voksne. Følg med de kommende dage hvor der kommer masser af lækre opskrifter, både med og uden alkohol.
Rigtig glædeligt nytår til jer herfra. Følg endelig med på både Facebook og Instagram, hvor der ugentligt bliver opdateret med inspiration til festlige højtider, børnefødselsdage, temafester, barnedåb og alt muligt andet nem d.i.y.
De aller festligeste nytårshilsner fra Samanda
