Jeg har hevet fat i en amerikansk tradition til nytårsaftens aktiviteter – ja de kan altså et eller andet derovre, så hvorfor ikke hive nogle af alle de skønne idéer til Danmark? Jeg har de sidste 2 år lavet børnenes nytårsleg, som i alt sin enkelthed går ud på at de hver time indtil kl. 00.00 åbner en pose eller springer en ballon med det korrekte klokkeslæt. Hvis du vælger ballon legen kan du ligge en lille lap papir i ballonen inden du puster den op, med en ledetråd til hvor aktiviteten gemmer sig.

Jeg har valgt at legen starter kl. 18.00 til Dronningens nytårstale, for hvem gider egentlig at se det når man kan lege i stedet og have det sjovt? Alt det jeg har i poserne/ballonerne er noget jeg enten har downloadet og printet eller har haft liggende herhjemme. Så en god idé ville være at eje en printer, og hvis dette ikke er tilfældet, så findes der rigtig mange andre små ting man kan komme i – det er bare om at være kreativ.

Husk endelig at de ting jeg har i poserne blot er mit forslag, du kan sagtens bytte rundt på det hele og komme andre mere alders svarende ting i.

Print af urskiver

Du kan printe urskiver via hjemmesiden http://www.hoosierhomemade.com lige under andet billede et stykke nede på siden eller du kan vælge at lave dine egne. 🙂 God fornøjelse

 

Kl. 18.00 – Lav din egen nytårshat

I posen kl. 18.00 har jeg lagt nogle skabeloner så børnene selv kan designe deres egen nytårshat samt nogle farveblyanter, glimmer, stjerner, lim (tape ville også være perfekt) & elastiksnor. Så kan de udfolde deres kreative evner imens vi andre ser Dronningens Nytårstale og spiser os mætte i tapas 😀

De fine ark kan du downloade via hjemmesiden http://www.totschooling.net på dette link.

Kl. 19.00 – Balloner, serpentiner & truthorn

I posen kl. 19.00 får børnene deres eget lille nytårskit med div. truthorn, balloner, serpentiner, knallerter og konfetti. Så kan de få lov til at pynte de få kvadratmeter som jeg endnu ikke har overdænget med konfetti og holde truthornskonkurrence eller hvad de nu lige har fantasi til.

Her kan du bare tage lidt af den allerede indkøbte pynt og putte i små poser.

Kl. 20.00 – slikposer & tegnefilm

Selvfølgelig skal børnene have nytårsaftens guf (der findes også sunde alternativer) så de kan slå sig ned i sofaen og tage en lille slapper til en film. Pigerne herhjemme er som de fleste andre piger VILDE med frk. Elsa & Anna så selvfølgelig sætter vi FROST på, på Netflix. Så er de aktiveret den næste time til halvanden i mens vi voksne tager en omgang Cranium.

Kl. 21.00 – Nytårsbanko

Endnu engang har jeg været på pinterest og fundet dette nytårsbanko som kan downloades ganske gratis via hjemmesiden http://www.kristendukephotography.com. Download linket finder du lige under 1. billede et stykke nede på siden.

Det skal bare klippes ud og så er det klart. I posen til børnene har jeg også lagt nogle farveblyanter som de kan bruge til at krydse af med.

Kl. 22.00 – Tidskapsel

Denne var et kæmpe hit! Og endnu sjovere bliver det om et år eller 10 når den må åbnes, og i kan tænke tilbage på hvordan det var for et helt år eller flere siden. Meget er med garanti sket! Jeg huske nogle af svarene fra Zoey sidste år, men jeg glæder mig virkelig til at hive dem frem om nogle år. Jeg husker at de også lagde slik ned i æsken, mon det stadig kan spises om nogle år?

Det hele har jeg fundet inspiration til via Pinterest og selv sat op efterfølgende. Du kan printe mine tidskapsel ark gratis her

Tidskapsel - Mine Yndlingsting (1605 downloads)

Kl. 23.00 – Klistermærkebøger

Kl. 23.00 har jeg blot lagt nogle klistremærkebøger til børnene, og det står dig frit for selv at bestemme hvad der skal være til jeres børn. Hvis der er mange kan du med fordel købe et spil de kan spille sammen for at fordrive den sidste time inden klokken slår tolv.

Kl. 24.00 – Godt nytår

Kl. 24.00 står vi klar med champagnen og kransekagen. Til børnene er der alkoholfrie drinks. Jeg har desværre ikke noget billede af denne poses indhold men den er fyldt op med en masse konfetti og beskyttelsesbriller, for så er vi klar til at skyde nytåret ind.


Jeg ønsker jer alle et helt fantastisk nytår og vil elske at se jeres nytårs countdown’s. Du kan bruge hashtagget #nytårscountdown

Følger du egentlig med på instagram eller facebook? hvis ikke, så kom endelig ind forbi og få besked når der kommer nye fest idéer!

NytårTilbage til nytår

admin