
I min dagligdag arbejder jeg som Børnekulturkoordinator i Høje-Taastrup Kommune, hvor jeg sidder med koordineringen af alt fra børneteater, koncerter, festivaler, kulturpakker til folkeskoler og selvfølgelig indvielser i bybilledet, når Borgmesteren skal ud og klippe det famøse røde bånd.
Der hjemme er jeg kærester med Thomas på 38 og sammen har vi Zoey på 5 og Theodor på 1 år. Vi er pt ved at total renovere vores nykøbte 60’er parcelhus, som er lidt af et arbejde, og måske har vi taget munden for fuld? Lækket bliver det dog, og jeg glæder mig til at vise jer billeder fra hele renoveringen.
Bloggen har jeg i øvrigt oprettet da jeg havde brug for at vise jer hvad jeg ellers går og bruger min tid på. Hele mit liv er ikke festplanlægning og temafester, selvom det godt kunne se sådan ud.
Men velkommen til og TAK fordi du vil bruge lidt af din dyrebare tid her hos mig. Jeg lover at sende lidt konfetti din vej samt en pokkers masse festinspiration og planlægningslister som kan hjælpe dig når du skal i gang med planlægningen af din næste fest!