Når det kommer til planlægning af barnedåb er Line Harbo altså efterhånden blevet ret rutineret. Jeg har vist billeder fra hendes søn Lukas barnedåb som du kan se her, og nu er hun klar med en ny magisk tema-barnedåb. Barnedåben hjalp hun sin veninde med at stable på benene da lille Ida skulle døbes, og resultatet er fantastisk!

De seneste år er temaet Enhjørninge og regnbuer blevet ret populært. Så her kommer en rigtig fin dåbsfest i dette tema.


Enhjørning tema, dekoration og unikke detaljer

Festlokalet var på dagen pyntet i de fineste pasteller i alle regnbuens farver, og den gammelrosa farve var gennemgående i resten af pynten og på kagebordet. Ned langs de lange borde var der lagt små runde stykker farvet karton. Servietterne foldet som sløjfer med et blonde bånd omkring, som også var bundet om vaserne.

Bordkortene var printet med gæsternes navne og små fine regnbuer. På bordet var der nogle ret sjove ark hvor man kunne finde sit helt eget enhjørning navn ud fra det første bokstav i sit navn og ens fødselsmåned. Jeg skulle lige selv tjekke, og jeg ville altså hedde Pearl Shimmer Rain hvis jeg lige ændrede mig til en enhjørning over natten!

Samtidig lå der nogle forskellige prints som gæsterne kunne udfylde til lille Ida. Fx.kunne de komme med bud på en playliste til Ida’s komfirmation.

 


Cake’N’candy bar

En cake’N’candy bar til barnedåben er æsten et must, og her er det kun fantasien der sætter grænser. Det store cupcake tårn er fra Kagekids.dk som har et ret smart koncept. Man køber egentlig bare et lille kit med pastafarve, fondant, krymmel mv. og så skal du bares selv handle ind til dine cupcakes. Man kan vælge imellem mange forskellige temaer.

Udover det store cupcake tårn havde Line fundet slik i forskellige røde og lyserøde nuancer.

Hvis du selv er ved at planlægge barnedåb eller skal til det så kan du finde mine aller bedste råd til planlægning af barnedåb her. Der kan du også gratis downloade min tjekliste.


Tilbage til barnedåb

admin