Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/thegirlwithconfetti.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
fødselsdag Arkiv - The Girl With Confetti

fødselsdag

Havfruefest med glimmer, glitter & koralrev

Kalder alle havfruer, Zoey fylder 5!

Zoey er blevet 5 år og havde denne gang besluttet sig for at til hendes fødselsdag skulle der være havfruer, glimmer, balloner, delfiner og sjove havfruelege. Jep, jeg blev igen i år sat på noget af en opgave. Det endte med at blive virkelig godt, og fødselaren var stolt og havde en virkelig god dag. Herunder kan du se alle billederne fra festen, og tag endelig alle de idéer med dig du lige finder interessante, hvis du selv står over for en havfruefest.

Indeholder reklame – Det er vidst blevet lov, så selvfølgelig skal i have af vide at nogle af mine ting er blevet givet til mig af min meget gode veninde Henriette som ejer Holycanoli.dk – Jeg havde alligevel valgt at handle hos hende, da hun har alt til havfruefesten.

Invitationer

Med temafødselsdage hører sig også temainspirerede invitationer. Zoey og jeg valgte sammen at lave invitationerne som muslingeskaller som kunne åbnes, hvori invitationen står. Jeg har sat invitationen op i word og printet for derefter at klippe dem ud. Det er nu ret smart at have en 5’årig med sig når der skal klippes, limes og hentes papir og farver. Jeg plejer altid selv at gøre det, så det er skønt at vi nu kan gøre det sammen.

Muslingeskallerne har en skal af glimmer og påsat en søstjerne eller søhest. De endte med at blive ret fine trods printer problemer og tidsnød.

Musling invitationerne kom vi i klare plastposer fra Søstrene Grene og fyldte dem op med glimmer og stjerner. Og så blev de ellers afleveret til venner og familie.


Havfruebordet

Bordet var et rent havfruefestfyrværkeri og der var pasteller, koralrev, havfruehaler og muslingeskaller så langt øjet rakte. Det var virkelig fint, og Zoey hvinede da hun stod op om morgenen og glædede sig helt enormt.

I midten havde jeg sat nogle planter der var drysset med glimmer og i sad et 5’tal der endte ud i en havfruehale. En form der gik igen i over hele huset. Disse er blot printet ud og skåret ud i glimmerpapir.

Ned langs bordet var der konfetti i lilla nuancer og sølv som gav en virkelig fin effekt når jeg nu ikke havde taget en dug i brug. Tallerkenerne, kopperne, muslingtallerken og servietterne er alt sammen fra Holycannoli.dk Det hele er i rigtig lækker kvalitet, og er så flot i farverne. Specielt den muslingformede tallerken, den lyser i forskellige farver alt efter hvor man står i rummet.


Pynt, balloner og ferske drinks

Hele huset var pyntet op til havfruefest. Ved indgangen var der masser af balloner som lignede blæksprutter, fisk og søheste. Ned igennem gangen havde jeg sat crepbånd i grønne nuancer og snoet dem en smule så de lignede tang.

På drikkebuffeten havde jeg sat min dispenser op med hyldeblomst saft og lidt blå frugtfarve, som fik titlen ‘havvand’.

 


Havets fristelser

Alle gæster var inviteret til let frokost og kage. Så for at mætte dem lidt havde jeg lavet nogle lette anretninger.

Der var “muslinger” som bestod af pasta formet som muslinger med pesto, friske tomater, basilikum og mozzarella. Derefter var der “søgræs” som bestod af wraps med laks og seranoskinke, creame cheese og frisk spinat. Der var også sandwich som egentlig skulle have været “søstjerner”, men altså mig og tid ikke?


Kagebordet

Og så til kagebordet. Noget jeg har brugt meget tid på, for at bage er altså bare ikke min stærke side. Jeg bager måske 5 gange om året, så helt rutineret er jeg ikke. Det endte dog ret så fantastisk og det hele smagte super lækkert.

 


Havfrue lege

Til sidst skulle alle børnene ud for at lege Havfrue Pinata. Jeg havde fyldt den med en masse lækker slik som de så kunne spise når de var færdige med legen. Havfrue Pinataen kan du finde her sammen med deres andre fine sager.

Og således sluttede dagen for Zoey, som syntes at det var verdens bedste fødselsdag! Og er det ikke det vigtigste? Jeg kunne godt have haft tænkt mig at have mere tid til at få taget nogle gode billeder, så til næste gang hyrer jeg mig altså en fotograf! For så kan jeg bruge tid på det aller vigtigste nemlig at bruge tiden med min datter på hendes dag.

Hvis i har spørgsmål så kom endelig med dem, og hvis i har planer om en havfruefest selv, så skriv endelig hvis i mangler mere inspiration. Jeg har så meget jeg ikke nåede at tage i brug.

De aller bedste havfruehilsner Samanda


Tilbage til børnefester

admin

Cowboy fødselsdagsfest for ægte cowboys

Kaktus juice, sherifstjerner, dynamit og en hulens masse overskæg var nogle af de ting Helene havde forberedt til hendes søns 8 års fødselsdag som blev holdt i vaske ægte cowboy stil. Se med herunder!

Fødselsdagsinvitationer

Most Wanted

Helene havde lavet en WANTED plakat af alle gæsterne, som var sat på et kæmpe lærrede. Det forestillede en stor opslagstavle af “Most wanted” personer til festen, (selvfølgelig dem alle) og hang over buffeten – til en masse sjov for gæsterne. Der var også lidt fødselsdags-cowboy-gejl på badeværelset – Så når der blev vasket hænder blev man lige remindet om at man var wanted.

Cowboy opdækning

Det hele er så fint og utrolig simpelt, jeg er vild med det! Overskæg på glasset, rød- og hvidprikkede servietter, og en lille goodiebag med overskæg, chokolademønter & sheriff-stjerne til alle gæsterne.

Vaske ægte Cowboy buffet

På buffeten stod der hjemmelavet coleslaw, majskolber, grøntsagsstænger samt hotdogs ad libitum. Ikke ringe.
I dispenserne serverede hun cowboy forfriskninger a la kaktus juice og cowboy icetea.

Dessert buffet

Efter et lækkert måltid cowboy mad, blev der serveret gammeldags æblekage, ristede skumfiduser, saltstænger, lakridspiber, mentos dynamit, bål muffins, kæpheste, kokager, lassoer, guldmønter og cowboy hagl.Det er virkelig opfindsomt det hele, og jeg er dybt imponeret! Jeg kan umuligt være den eneste vel??


[/right]

Selfie-kit

For lige at sætte prikken over i’et havde Helene fundet de sjoveste photobooth props og lavet sit eget lille Cowboy-selfie-kit til stor morskab.


Du kan følge med hos skønne @Hillemor på instagram hvor Helene holder til og viser de skønneste ting frem fra hendes hverdag og til fest.

Aller bedste Cowboy hilsner Samanda

Tilbage til børnefester

admin