Hvis du overvejer at holde barnedåb hjemme, med fine detaljer og et lukseriøst men rustikt udtryk, så skal du kigge med her.

Naomi’s barnedåb hjemme, som hendes søde mor Susan havde holdt for hende, blev afholdt i deres hus hvor også haven var taget i brug. Desværre var vejret ikke med dem, med det blev stadig en fabelagtig fest. Du kan se det hele herunder.


Dåbsinvitationer lavet på genbrugspapir

Det unikke ved disse invitationer er at de 1. gang blev lavet da Susan og hendes mand skulle giftes for nogle år tilbage. Efterfølgende lavede hun lidt om i invitationen og de fungerede da som invitation til storesøster Noelle’s barneåb. Så kom turen til Naomi, og de endte ud med at se sådan ud.

De er printet på genbrugspapir og derefter har Susan lavet en lille billedeserie som er printet og påsat invitationen. Til sidst har hun lagt invitationen i en lille cellofan pose og afleveret til venner og familie.

barnedåbsinvitation hjemmelavet på genbrugspapir
barnedåbsinvitation hjemmelavet på genbrugspapir


Kagebordet med masser af hjemmebag

Det kan måske se ud som om, det har været et stort arbejde for Susan, men der har det faktisk ikke. Det gode ved muffins er, at de er nemme at variere og få til at se enormt fine ud, med meget lidt arbejdstid!

Hendes trick er at lave en forholdvis lille, men meget tung lagkage. Så tager folk et lille stykke af dén og spiser sig ‘kagemætte’ i dét der er masser af, i stedet.

Hun lavede en helt almindelig gulerodskage og bagte i en stor form, så det blev til en lagkagebund. de blev lavet halvanden uge før, så hun blot skule samle kagen dagen før. Kagen er smurt om med hvid chokolademousse og pyntet med lavendeldrys og en hjemmelavet flagranke.

barnedåb hjemme med lækre kager til barnedåb
hjemmelavet caketopper til barnedåb

Susan havde også bagt forskellige muffins. Der var nogle med blåbær og hvid chokolade, nogle med chokolade, nogle med brownie og karamel og nogle med lavendel.

Hun havde pyntet dem med chokolade og hvid chokolade frosting for at de fik et varierende udtryk. Hun brugte papirer i dæmpede pastelfarver og forskellig pynt, og satte dem på fint silkepapir. Hun brugte blandt andet ‘liberty’ fra Meri Meri, hvortil man også fik lidt tilhørende kagepynt. De glimrede N’er er købt på Etsy.com.

hjemmelavet cupcakes til barnedåb

hjemmelavet cupcakes til barnedåb
hjemmelavet cupcakes til barnedåb

Susan havde også lavet sine egne snickers barer og hele bordet var dekoreret med hjemmelavede- og pyntede småkager.barnedåb til pige


Hjemmelavet barnedåbspynt

Al papirspynten var genbrug fra storesøster Noelles barnedåb. Festpynt kan godt være lidt dyrt, så det er en fordel hvis man har tid og lyst til at lave det selv. Susan bestilte en ordentlig omgang silkepapir hjem fra Etsy, i de fineste pastelfarver så det matchede resten.

hjemmelavet tassel guirlande

hjemmelavet tassel guirlande
 hjemmelavet pynt til barnedåbhjemmelavet vimpel til barnedåb


Gaveposer til børnene

Susan havde lavet ‘hyggeposer’ til alle børnene. Poserne er fra Meri Meri, i det fineste Liberty tryk, som altså gik igen fra kagebordet. De indeholdt figenstænger, kiks, sæbebobler og små biler. Børn over to år fik en Capri Sonne, hvor dem under to år kunne få en smoothie, som hun dog opbevarede i køleskabet. De blev lukket med navne skrevet på en dymo og en fin silkesnor.

børneposer til barnedåb hjemme


Gourmet hotdogs

Susan havde lavet en ‘byg-selv-hotdog-bar’, og for at gøre lidt ud af det, gjorde de det muligt at lave en gourmet udgave også, og hotdogbaren blev pyntet med en fin bordløber som Susan selv havde tegnet.

Hotdogbaren var en kæmpe succes, og der var stor begejstring over gourmet-udgaven. Hun syltede rødløg med en blanding af laurbærblade, nelliker, lidt sukker og salt, kogt op med vand og eddike og hældt over rødløgene. Derefter stod det og trak en uges tid inden. Så havde hun købt en relish af cherrytomater, en grov, økologisk remoulade og en chutney af æble og havtorn.

De syltede agurker var skiftet ud med tykke skiver drueagurker.

mad til barnedåbmad til barnedåb

 


Barnedåb hjemme med lækker lemonadebar

Susan havde stilt et bord ud i haven hvorpå hun havde sine dispensere med lemonade og syltetøjsglas så gæsterne kunne få en lille forfriskning. Susan havde lavet en rabarber lemonade af en blanding af rabarbersaft blandet op med vand og en Roses Lime. Og så en detox-vand med grape, citron og agurk. Husk at fjerne kernerne, for de giver ellers en bitter smag til vandet.

lemonadebar til barnedåblemonadebar til barnedåb

Desværre øsede det ned hele dagen, så idéen om tæpper på græsplænen gik ikke. Heldigvis endte det med at blive en rigtig god dag for Susan, Naomi og deres gæster. Sådan er det når man holder barnedåb hjemme, så må man tage chancen, og lave en plan B, hvis plan A ikke går.


Hvis du vil se mere til Susan og alle hendes enorm kreative kunnen, både når det kommer til fødselsdage, men også i hendes hjem, så kan du kigge med på hendes blog, eller besøge hende på instagram @susliving

Ellers læg gerne en kommentar hvis du sidder inde med spørgsmål, så skal jeg nok være behjælpelig.

inspiration til barnedåbTilbage til barnedåb

admin